søndag den 6. februar 2011

Sticks 'n' Sushi

Ceviche Roll
Hells Kitchen Roll
Sushi. Nok den form for spise, der er mest udbredt og mest populær blandt nutidens unge; og skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg dem godt.
For nogle dage siden besøgte jeg Sticks 'n' Sushi i Valby. Straks da man åbner døren ind til restauranten mødes man med et "Irasshai mase" fra kokkene og tjenerstaben, og man føler sig straks velkommen.
Efter blot at have befundet mig i restauranten i yderligere et par sekunder, kommer en smilende, ung tjener hen til mig og spørger, hvad jeg kunne tænke mig. Jeg vil gerne have et bord, og hun viser mig ned til enden af deres lange læderbord. Jeg tager plads, og hun lægger tre menukort på bordet foran mig. Sådan. Så er det bare med at vælge.                                                                      

Da jeg efterhånden er temmelig kendt hos Sticks 'n' Sushi (og jeg også holder mig opdateret på deres hjemmeside), er det ikke noget sværere valg for mig at vælge min sushi; og dog. Jeg føler en trang til at prøve noget nyt - jeg vil vælge det, som det, ifølge mig, vil være mest kompliceret for kokkene at lave.
Valget falder altså på kaburimaki (toppede makiruller), nærmere bestemt otte Hells Kitchen-rolls og otte Ceviche-rolls. Jeg kalder på tjeneren, hun modtager min bestilling og går straks til kokkene for at videregive denne.

Efter blot syv-otte minutter, hvilket efter min orientering er ganske acceptabel tid at vente på sin mad, kommer hun tilbage med seksten flot anrettede kaburimaki. Jeg begynder straks at spise, og undervejs slår det mig, at fisken har en ganske særlig frisk og dejlig smag, som jeg faktisk aldrig har smagt før - det gælder både hos Sticks 'n' Sushi men også andre sushirestauranter. Fisken er blød og kold, dog uden at være for klæbrig eller frossen. Lige tilpas.

Efter at have spist færdig, betaler jeg for maden og smutter igen. Restaurantbesøget har været godt, og jeg er positivt overrasket over stedets kaburimaki.

Vurdering: ♥ ♥ ♥ ♥ (fire hjerter)


Adresse:
Sticks 'n' Sushi
Valby Tingsted 4
2500 Valby
Tlf.: 36171836
www.sushi.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar