onsdag den 6. april 2011

Sushi - på toppen af toppen

Sticks ’n’ Sushi har nu lige siden 1994 haft et jerngreb om Danmark med deres formidable sushi, og de har gennem tiden åbnet nye restauranter - nu også på toppen af Tivoli Hotel & Congress Center. I den forbindelse har jeg - og min veninde, Ksenia - valgt at lægge vejen forbi…

Tivoli Hotel and Congress Center med S'n'S på toppen
Elevatoren fra lobbyen kører op til 12. etage. Klokken er lidt i syv om aftenen, og jeg har propper i ørerne pga. den hurtige fart. Dørene åbner, og vi træder direkte ind i restauranten. Der går højst ti sekunder, så står en tjener allerede foran os, byder os velkommen, spørger efter reservation og viser os hen til vores bord, som er placeret i udkanten af det store ”sushi-rum”, hvori en masse mennesker sidder; der er rent faktisk propfyldt. Fra bordet er en fantastisk udsigt udover København og jernbanerne ved Hovedbanegården.


Efter at have taget plads ved bordet, venter vi et par minutter på vores tjener, en ung, lyshåret mand. Han lægger de to velkendte menukort samt et drikkevarekort foran os, byder os endnu engang velkommen og efterlader os, så vi i fred kan beslutte os for, hvad vi har lyst til at bestille.

Det tager dog ikke særligt lang tid, idet Ksenia og jeg begge kender menukortene ind og ud; således falder Ksenias valg på tangsalat til ”forret”, hvis man kan bruge en sådan term i typisk japansk, gastronomisk fagterminologi, og derefter Stort Kaos, en skål med alt, hvad hjertet begærer af sushi, til ”hovedret”. Jeg beslutter mig for at lege ”big spender”, så jeg starter med en laksetatar og går derefter til Maki de luxe, som er en serie bestående af fire forskellige former for kaburimaki og som indeholder i alt toogtredive stykker; Maki de luxe er nemlig normalt beregnet til at kunne mætte to personer. Vi bestiller derudover to halvliters Asahi-øl, som er en lys, japansk øl hvis gyldne farve kan lede tankerne hen på gode, tjekkiske pilsnere. Endvidere bestiller vi hver især et glas vand.

De hyggelige omgivelser i restauranten
Indtil videre er ”formaliakravene” inden for betjening af gæsterne overholdt - men også kun indtil videre. Efter at have bestilt maden må vi vente i hele ni minutter, før bare øl og vand kommer på bordet. Derefter går der yderligere elleve minutter, før de første retter står på bordet - hvilket kommer meget bag på mig, eftersom tangsalat og laksetatar ofte kan serveres på under to minutter. Det skal selvfølgelig bemærkes, at restauranten - i dag som alle andre dage - er fyldt til randen, men også præcis af den grund bør restaurantens tjenere og kokke være trænede i at skulle arbejde hurtigere, end man med stor sandsynlighed skal på andre Sticks ’n’ Sushi-restauranter, og jeg kan i den forbindelse ikke undgå at blive en smule irriteret over at skulle vente lang tid. Måske er jeg utålmodig, men jeg opererer altid med en tidsbegrænsning, der hedder, at der allerhøjst må gå femten minutter fra maden er bestilt til den skal stå på bordet. Manglende overholdelse af denne regel har før fået mig til at forlade restauranter, men i aften føler jeg, det ville være upassende, simpelthen fordi jeg i så fald ikke ville have mulighed for at færdigskrive min anmeldelse af restauranten.

Hvorom alt er, så står de første retter foran os præcis 19:28, og vi går i gang med at spise. Mit første indtryk af laksetataren er, at den er overraskende frisk og sprød. Man kan måske undre sig over, hvordan det kan være, jeg vælger at kalde laks ”sprød”, idet denne fisk hører til den kategori, som har det blødeste kød - men det er som sådan heller ikke selve laksen, som giver det indtryk, derimod de små, finthakkede rødløgsstykker, som også optræder i retten. Laksens kød er perfekt blødt og saftigt, og jeg spiser retten med stort behag.

Ksenia derimod virker en smule skuffet over sin tangsalat, og da jeg smager nærmere på den, kan jeg godt følge hendes argument - tangsalaten er fuldstændigt tappet for smag, hvilket efter min erfaring kan skyldes, at den har været frosset ned for længe - tangen mister simpelthen smag, hvis den fryses ned i længere tid - den skal derfor altid serveres frisk.

Efter at have spist, kommer tjeneren hurtigt og fjerner service. Derefter går det hurtigt - Ksenias næste og sidste ret serveres kun to minutter efter, og i den forbindelse overraskes jeg i en sådan grad, at jeg går ud fra, min mad også vil stå der inden for meget kort tid; sådan går det dog desværre ikke til. Endnu engang må jeg vente i lang tid, helt præcist tretten minutter, før to keramikplader, som ligner træ, står foran mig. Da jeg skal til at påpege for tjeneren, at det aldrig er god skik at servere to personers mad med så stor tidsmæssig forskel, kommer han mig i forkøbet og undskylder, at det tog så lang tid, og i den forbindelse tilbyder han os kaffe på husets regning som plaster på såret - det bløder mig helt op, for på den måde viser han lige præcis, at han er klar over, at det ikke er acceptabelt og derved også, at restauranten har en topprofessionel måde at drive restauranten på.

Maki de luxe
Vi begynder herefter på næste og sidste ret. Første indtryk for mig er, at mine kaburimaki er kreeret med stor professionalitet, idet de smager præcis, som man altid ønsker, sushien skal smage. De fire forskellige kaburimaki, som optræder, er hells kitchen-roll, new tatami-roll, ceviche-roll og ebi panko-roll. En ting, jeg dog lægger mærke til, er at mine ceviche-rolls har lidt sjove undertoner af jordbær, hvilket jeg aldrig nogensinde har oplevet i ceviche-rolls før; om dette dog er en fejl, skal jeg ikke kunne sige.

For Ksenias vedkommende virker hun dog ikke helt positivt stemt over for sin ret, Stort Kaos. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det kan ikke rigtigt rokke min egen oplevelse af restauranten.

De luksuriøse lædergynger bag Skybar
Efter at have spist sidste ret, rykker vi os over bag den famøse Skybar, som er placeret ikke langt fra indgangen, og på de lædergynger, som hænger ned fra loftet i noget, der ligner reb fra et skib, afslutter vi aftenen med to Sapphoro-øl, som vi har valgt i stedet for gratis kaffe.

På trods af den lange ventetid på maden, er restaurantbedømmelsen endt på fem hjerter i stedet for fire, simpelthen fordi restauranten viste os, at de var klar over, at ventetiden ikke var acceptabel. Derudover smagte min mad alt i alt så sublimt, at der kun kan være tale om, at Sticks ’n’ Sushi i Tivolihotellet både fysisk men også kvalitetsmæssigt er placeret på toppen af toppen - intet mindre.

Vurdering: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ (fem hjerter)

Adresse:
Sticks 'n' Sushi
Arni Magnussons Gade 2
1577 København V
Tlf.: 88329595
www.sushi.dk

søndag den 3. april 2011

Meyers delikate Deli

Igennem nu en del år har Magasin været hjemsted for en blanding af et nyfortolkende køkken og klassiske kaffe- og tevarianter i deres kælderetage - nemlig Meyers Deli. Stedet er hyggeligt og moderne indrettet, og der er ikke særligt mange borde, så man bliver nødsaget til at placere sig ved siden af folk, man ikke kender - hvilket faktisk kan være temmelig hyggeligt og anderledes, end når danskerne normalt sætter sig så langt fra andre mennesker, som de kan.

Pariserbøf
Da det efterhånden er lang tid siden, jeg sidst har spist der, vælger jeg, da jeg en dag er i København, at lægge vejen forbi kælderetagen på min tidligere arbejdsplads. Første indtryk jeg får, da jeg kommer derned, er, at der er proppet op med mennesker, og det er næsten umuligt at finde et sted at sidde. Jeg spotter dog alligevel hurtigt et bord, hvorved der sidder en ældre mand med hvidt skæg, og jeg sætter mig der, lige over for ham; han fortrækker ikke en mine, men fortsætter med at drikke sin temmelig store øl.

Jeg studerer menukortet, som står sirligt foldet på bordet. Det er, i hvert fald mht. de varme retter, et forholdsvist småt udvalg, man har at vælge imellem, men det gør mig nu ikke noget - så mindre retter, des nemmere at vælge! Mit valg falder på pariserbøf med rødbeder, peberrod, æggecreme og kapers, jeg bestiller, får udleveret den lille bestillingsbrik, som ryster og blinker, når maden er klar, og sætter mig igen for at vente.

Cafeteriet og de små borde
Jeg må vente længe, idet der går 16 minutter, fra jeg bestiller, til jeg får udleveret maden. Ikke at 16 minutter ikke ville være okay, hvis cafeteriet var proppet, men fra jeg bestiller, og til jeg får maden bliver flere og flere mennesker færdige med at spise og forlader cafeteriet - der er derfor kun omkring 8 personer tilbage, da jeg får maden.

Nok om det. Retten er flot anrettet, æggecremen er trukket op langs tallerknen med en ske og er drysset peberrod og små æbleterninger udover tallerknen. Bøffen, som ser solid, saftig og medium-stegt ud, ligger på et godt ristet stykke brød, som drypper af smør - ikke ligefrem det sundeste, man kan spise, men det gør mig ingenting. Jeg billiger anretningen, idet den vækker mine sanser med dens syns- og duftindtryk.

Meyers delikatesser og specialiteter
Jeg smager på retten. Smagssansen arbejder. Samspillet mellem den stærke peberrod, de søde æbler, bøffen, det smørstegte brød og æggecremen fungerer udmærket, og den øl fra Nørrebro Bryghus, som jeg drikker til, fuldender hele måltidet (titlen på øllen kommer senere).

Efter endt spisning er jeg dog ikke helt mæt, hvilket for mig er en smule ærgerligt, når nu jeg har betalt 115 kr. for retten. For den næsten samme, dog selvfølgelig forholdsvist beskedne, sjat penge kunne man nemlig på f.eks. Café Munter få en kolossal burger, som mættede; men sådan kan det jo ikke være hver gang. Jeg er i hvert fald stadig positivt overrasket over maden, selvom den ikke mættede.

Så kort sagt: Meyers Deli er muligheden for at komme tæt på det moderne, nordiske køkken for en meget beskeden sjat penge. Derfor kan jeg på det varmeste anbefale at besøge stedet - det vil man ikke fortryde.

Vurdering: ♥ ♥ ♥ ♥ (fire hjerter)

Adresse:
Meyers Deli
Kgs. Nytorv 13
Magasin Underetagen
1095 København K
Tlf.: 33182425
www.meyersdeli.dk